Lova 1 år

Lova 1 år – og mere hørende

Så fyldte Lova 1 år.

Det var en dejlig dag, hvor storebror havde pyntet morgenbord, tegnet tegninger og sat flag op allevegne. Lova blev vækket med flag og sang, og hun syntes vi var lidt underlige… Efter en hyggelig morgen med boller og fødselsdagssang med masser af instrumenter tog Linus i børnehave. Lova skullle til indstilling på Gentofte og hun har nu haft lyd på i 14 dage. Indstillingen gik fint og Lova er altid glad ude på Gentofte. Hun mødte op til flag og glade mennesker der alle vidste at hun havde fødselsdag- sikke en kendt lille dame allerede :-) det var meget sødt og rørende at de havde tænkt på hende. En lille rappende and fik hun også. Den er hun ret glad for allerede, hvis man skal dømme ud fra grineprocenten når den rapper :-)
Lova vender sig efter stort set al lyd nu. Hun var meget tydelig efter vi kom hjem i dag og i de fleste tilfælde retningsbestemmer hun også lyden rigtig. Hun blev lidt forskrækket da Linus et par gange kaldte på os gennem stuerne, det er jo også ret højt. Hun ville helt klart gerne være hos en voksen når de nye lyde skulle udforskes. Men hun græder ikke og griner egentlig det meste af tiden.
Mundharmonikaen er et hit og spiller man bag en dørkarm så sidder hun og griner og venter på hvornår lyden kommer frem.
Det er ret fantastisk at vi dag for dag kan se hvordan hun hører mere og mere. Hun leger med stemmen og prøver at imitere det vi gør med munden. Her til aften sad vi og læste en dyrebog og hver gang jeg sagde “MUHHH” sagde hun en lyd som jeg er sikker på var hendes “muh”.
I forgårs hørte vi for første gang et “a ba” – det virkede tilfældigt, men alligevel kom det over hendes læber, hvilket jo er fint.

Vi har haft en dejlig dag med aftenbrunch sammen med mormor. Linus og Lova var to lømler da de skulle sove og de endte i den samme seng, hvor de lå og gøjede og grinede mens de snørede mig til at blive ret meget længere oppe end sædvanligt…..men moderhjertet nød bare de to lækre unger!
Trætheden vi har hørt burde indtræffe når man får ny lyd på- ser vi stadig langt efter!

Tillykke dejlige Lova!

Posted in ci, Gamle indlæg 0-3 år and tagged , .