Om fritidsaktivtiviteter

Er der nogle fritidsinteresser, barnet skal holde sig fra?

Er der nogle fritidsaktiviteter, der er bedre end andre i forhold til høretab?

Giver et høretab færre muligheder?

Det tænkte jeg meget over tidligere. Det gør jeg ikke mere. Nu tænker jeg bare: Hvad har mit barn lyst til?

Super, så prøver vi det!

Nogle gange virker det, andre gange ikke. Nogle gange overrasker det positivt. Det har aldrig været for svært. Nogle aktiviteter har krævet ekstra fokus og aftaler med læreren, men det har aldrig været umuligt. Fælles for oplevelserne er, at jeg ikke på forhånd har kunnet forudsige, om det var for udfordrende og svært i forhold til at have et høretab.

Derfor er mit bedste råd, at du lader dit barns motivation styre. Og hjælper undervejs.

Du kan:

  • Spørge dit barn, hvad det har lyst til at gå til og så prøve det af
  • Prøve forskellige ting af, som du forestiller dig vil være godt for dit barn
  • Være bevidst om din egen eventuelle frygt for at dit barn ikke kan og styre udenom den
  • Snakke eventuelle udfordringer igennem med dit barn inden, så det ikke bliver et nederlag at måtte stoppe
  • Gå udenom fritidsaktiviteter, hvor hørelsen er en væsentlig faktor (men vær obs på om du fravælger det fordi det er en realitet eller en frygt for..)

Husk altid at tage en god snak med de lærere, der har med fritidsaktiviteten at gøre. Det giver ro for dig selv og barnet.

Gør sådan:

  • Aftale en fritidsaktivitet med dit barn
  • Tag kontakt til den anvarlige for aktiviteten
  • Fortæl om dit barn og have en løs snak om selve aktiviteten. Forhør dig om lærerens tanker
  • Snak med dit barn om aktiviteten. Om udfordringer og om hvad I skal snakke om bagefter.
  • Følg op efter nogle gange, så I holder snor i de udfordringer der kan opstå
  • Find roen i at dit barn nogle gange fører an og kaster sig ud i noget uden at alle forholdsregler er taget inden. Det viser bare overskud – vær stolt af det og bak op. Accepter udfordringer og lær dit barn at tackle dem fremfor at styre udenom.

Her kommer en oversigt over de fritidsaktiviteter, som jeg enten selv har erfaring med som forældre til et barn med høretab eller som andre forældre har bidraget med i forhold til deres barn.

Dans

Svømning

Karate

Billedkunst

Teater

Vandpolo

Speedway

Fodbold

Boldspil og anden holdsport

Kor og sang

Klaver og andre instrumenter