Om forventninger – derfor skal du tro på dit barn

Rosenthal-effekten – pointen skal du kunne i søvne!

Du skal tro på dit barn og du skal forvente, at det kan. Endnu mere end du tør tro på. Dine forventinger i både positiv og negativ retning påvirker nemlig dit barn. Måske tænker du – Ja selvfølgelig. Måske tænker du – njaaa mit barn kan vel det samme uanset.

Nej!

Børn kan mere, hvis vi forventer det af dem og tror på dem. Og det er en sindsygt vigtig ting at tage med sig fra starten. Netop fordi mange forældre har en tendens til at tro mindre på deres barn med udfordringer – lidt overbeskyttelses-agtigt.

Du skal kende Rosenthal-effekten. Husk den. Lev efter den. Tro på den.

Rosenthal-effekt, forsøgsledereffekt, selvopfyldende profeti; det fænomen, at en persons forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt. Undersøgelser har påvist, at fx læreres positive eller negative forventninger (deresbias, forudindtagethed) over for de forskellige elever i en skoleklasse har indvirkning på elevernes præstationer uanset deres potentialer for at lære. Fænomenet er opkaldt efter den amerikanske psykolog Robert Rosenthal, født 1933.

(kilde: denstoredanske.dk)

Hvis du vil læse mere om effekten så se her:

Artikel fra Århus universitet, der fortæller om at den hurtigste vej til dygtige mennesker er via positive forventninger: Forvent det bedste – få det bedste

Artikel fra Robert Rosenthals forsøg: Rosenthal-effekten & børn