Om humor & jokes

Kan man lave fis og ballade med et hørehandicap?

Det afhænger vel helt af barnet – og en selv. Hvad er man for en familie? Hvad er barnet vant til? Hvordan har man det selv med jokes og selvironi? Og hvordan har man opdraget sine børn i forhold til det? Er det en naturlig del af dagligdagen? Eller er jokes eller selvironi noget man udviser skam omkring? Er det flovt at blive grinet af? Eller er det sjovt, at man nogen gange kan falde udenfor?

Måske er det meget godt at stille sig selv et par spørgsmål og være bevidst om det.

Hjemme hos os, har der altid været fis og ballade om alting. Der blev ikke joket med høretabet, dengang vi var i sorgprocess, men i takt med at Lova selv voksede op og lavede fis og ballade med høreapparaterne, så har vi taget det ind. Vi kan sagtens kalde høreapparaterne for elgeører, fordi de nogen gange hænger og dingler, og vi kan også godt grine sammen med Lova af de ting, som hun misforstår. Det har været en naturlig del af familien, men det er det for os allesammen. Vi griner af og med hinanden – hver dag. Det at få humoren ind i hverdagen sammen med høretabet har været en befrielse. Fra at det var dybt seriøst altid, er det nu også drønhyggeligt og giver en masse grin og snakke.

Modsat er vi bevidste om at jokes og fis og ballade ikke skal erstatte de svære ting. Det skal ikke være fordi, det er nemmere at joke om de svære ting.

Lova var i en artikel om at være Cyborg, da hun lige var blevet opereret med CI. Det gjorde at vi snakkede meget med børnene om det at være Cyborg senere, da vi fandt udklippet. De blev meget interesserede i det og i dag er det noget Lova er stolt af. Hun griner og joker med at hun har noget maskine i sit hoved.

Her kan du læse mere om det at være Cyborg, hvis dit barn skal have eller har CI

Fra Etisk råd: Om at være cyborg

Denne artikel fra Jyllandsposten var Lova i i 2007. Emnet var mennesker, der får indopereret noget teknisk i kroppen.

foto 4