Om søvn & overskud

Hvad har søvn & overskud med børn & høretab at gøre?

I min optik er det fuldstændig afgørende at kigge på søvn, hvis man har et barn med et høretab. Det er det for alle børn…men specielt børn med høretab. De er på overarbejde hver dag. Skal bruge mere energi på at høre.

Derfor: Det basale overskud skal være i orden

Det gør også, at du ikke kommer til at se problemer i forhold til høretabet, som måske i virkeligheden skyldes manglende overskud helt generelt. Der er undersøgelser, der viser at mere end hvert tredie barn sover for lidt i Danmark.

“Jeg har altid prioriteret søvn helt vildt højt hos mine tre børn, men især min datter med høretab har jeg været opmærksom på. Jeg har nok været lidt den strenge mor i perioder og har holdt på tidlige sengetider også i weekenderne – fordi jeg vidste det var bedst for hende i ugens løb. Jeg kan mærke stor forskel på hendes overskud, når hun har sovet nok og ikke har. Derfor er jeg ikke i tvivl om at det påvirker hendes evne til at håndtere sit høretab i dagligdagen.” Mette Bau

Bliv klogere på søvn! Søvn er livsvigtig!

“Søvn giver energi, og når børn sover, producerer hjernen mere væksthormon, immunapparatet stimuleres, “hjernen rydder op” og har andre signalsubstanser end om dagen. Når vi sover, hæmmes mange af kroppens impulser, og det har stor betydning for, at vi er godt tilpas, når vi er vågne. Og det gælder både voksne og børn.” Kilde: Sundhedsplejersken.dk

Her får du en oversigt over, hvor meget et barn bør sove som nattesøvn: (cirka)

  • 12 måneder: 12 timer
  • 18 måneder: 11,5 – 12 timer
  • 2 år: 11,5 – 12  timer
  • 3 år: 11 – 12 timer
  • 4 år: 11,5 timer
  • 5 år: 11 timer
  • 6 år: 10,5 – 11 timer
  • 7 år: 10,5 – 11 timer
  • 8 år:10,5 – 11 timer
  • 9 år: 10 – 11 timer
  • 10 år: 10 – 10,5 timer
  • 11 år: 10 timer
  • 12 år: 10 timer
  • 13 år: 9,5 – 10 timer
  • 14 år: 9,5 – 10 timer
  • 15 år: 9 – 9,5 timer
  • 16 år: 9 – 9,5 timer
  • 17 år: 9 timer
  • 18 år: 9 timer

Der er  så meget forskel på, hvor meget børn sover. Læg mærke til jeres egne mønstre med jeres børn. Hvor højt prioriterer I søvn og er I der, hvor I gerne vil være?

Her får du gode links, så du kan orientere dig om børn og søvn:

Søvnskema fra netsundhedsplejersken

Artikel DR: Mere end hvert tredie barn sover for lidt

Arikel TV2: Du skal ikke vække dit barn fra middagsluren

Artikel Videnskab.dk: Sunde søvnvaner er vejen til succes

Artikel Sundforskning.dk: Sov godt og bliv dygtig