Hvorfor netværke og med hvem?

Gode grunde til at netværke som forælder?

  • Du kan spejle dig i andre familier
  • Du kan få tips og gode råd til de udfordringer dit barn har – der er med garanti andre, der oplever det samme.
  • Du kan opleve ældre børn, der er længere end dit eget barn og dermed få tro og håb.
  • Du kan tale med nogle forældre som enten har det som dig lige nu eller engang har stået samme sted.
  • Du kan få afklaret en masse spørgsmål, som du ellers skal bruge tid på at finde selv.
  • Du får opbygget et netværk, du kan trække på, når du har brug for det i forhold til dit barns høretab.
  • Du kan tale om de ting, der kan være forbundet med tabu hos andre.

Hvem skal du netværke med?

Jeg anbefaler altid to slags netværk. Et med familier, hvor dit barn har samme alder og et hvor du ser familier, der har ældre børn. Når du ser familier, der har børn i samme alder, så er jeres tanker og følelser ofte knyttet til de samme emner lige nu og her. Derfor kan I som forældre danne bånd og forståelse meget hurtigt, og det er rart, at du ikke er alene, der hvor du er lige nu. Når du ser familier, der har ældre børn, så styrker du din tro og dit håb på, hvor dit barn kan nå hen. Vær dog altid opmærksom på, at høreområdet har været i rivende udvikling i mange år, og at der er flere genertioner af børn med høretab. Det vil sige at det ikke er alle ældre børn, der har haft de samme gode muligheder for talesproglig udvikling, som dit barn har i dag. Det skal du have i baghovedet, hvis du sammenligner eller drager konklusioner eller modtager gode råd.


Hvordan gør du?

Du beslutter dig og spørger andre om de vil mødes eller deltager på etablerede kurser for forældre. De fleste forældre, der har børn med høretab ved ,hvor meget det betyder at møde andre, så mange stiller gerne op til en kop kaffe derhjemme.


Har barnet også gavn af netværk?

Det er der ingen tvivl om at det har. Det er ikke sikkert, at det vil efterspørge det, men det er lille, men du vil alligevel plante nogle frø, fordi det tidligt ser, at der er andre børn, der også har noget på ørene. Men det kan være godt at opbygge netværket mens barnet er mindre, så det er naturligt senere. Senere kan barnet føle et behov for at dele tanker og følelser med andre, der har samme udfordringer og så er det måske rart at netværket allerede er etableret.

Jeg er selv opmærksom på at give Lova mulighed for at møde andre, selvom hun ikke udtrykker noget behov endnu. Da hun var mindre så vi tit andre familier og kunne snakke en del om, at den og den hører med CI eller HA og den og den hører normalt osv. Det blev naturligt for hende, at der var både og og hun var ikke den eneste. Fra hun var 5 til 9 nu har hun ikke haft behov for det. Hun har efterspurgt at lege med dem, der var tættest på, og de er allesammen hørende. Men vi etablerer kontakter, så hun kender nogle navne. Det betyder at vi og hun nemmere kan række ud, hvis og når hun får brug for veninder, der ligner hende selv i forhold til hørelsen.


Hør hvad det betød for Anine at møde andre børn og unge som hende selv – et kort interview.

Anine 25 år:

“Jeg er født med et høretab, men fandt først ud af det, da jeg var 5 år. Jeg har et høretab på op til 70 dB. Jeg har gået i en normalthørende skole og har brugt teleslynge, hvor lærerne bar en mikrofon, som sendte lyden til mine høreapparater. Det var lidt svært, fordi lærerne ikke var særlig opmærksomme og ofte glemte at slukke for den, når de gik. Så skulle jeg bruge hele mit frikvarter på at finde vedkommende og få slukket. Engang kunne jeg høre min lærer tisse på toilettet. Men jeg havde det godt på skolen og har været velfungerende. Jeg ville til hver en tid selv sætte mine børn i en normalthørende mindre skole, hvis de var hørehæmmede, og jeg ville arbejde for at lærerne var mere bevidste om at tage de rette hensyn.

Min mor var amtskredsformand for Hørehæmmede Børns Forældreforening i Høreforeningen i København i en del år og derigennem var jeg til en del netværksarrangementer i weekenderne. Det var ofte sådan, at de voksne var på kursus, mens børnene var på ture sammen. I mange år var jeg mest i grupper med andre, der ikke lignede mig selv. Der var for eksempel døve, der brugte tegnsprog, og det gjorde jeg ikke ,og så var der normalthørende søskende. Det var først, da jeg blev 12-13 år, at jeg kom på kursus i fem dage med andre hørehæmmede, der lignede mig selv. Vi havde nogenlunde ens høretab og nogenlunde samme alder. Det var super godt. Vi blev undervist i viden om hørekurver, og hvad det betyder at være hørehæmmet, og det havde jeg brug for. Jeg fik nogle rigtig gode venner, som jeg stadig ser i dag. Jeg havde tidligere savnet at møde andre, der var som mig selv. Specielt da jeg startede på en ny skole i 1. klasse. Jeg ville godt have talt med nogen, der var på samme alder og som lignede mig selv i forhold til høretabet. Det bedste ved at møde andre med et høretab var at opleve at der var andre, der var i samme situation som mig selv. Det gjorde, at jeg følte mig mindre alene med mine udfordringer. Jeg fik rigtig meget selvtillid af at være sammen med dem.

Jeg har gået i gymnasiet og på universitet, og der møder man ikke så mange andre med et høretab. Derfor har jeg været glad for at have det netværk ved siden af. Jeg bruger dem på en anden måde end mine hørende veninder. Jeg har også en veninde, der er blind, og vi har faktisk også mange ting til fælles. Vi kan godt dele vores tanker om de frustrerende ting ved at have et handicap og skulle bede andre om tjenester og sådan noget. Vi har en fælles forståelse for nogle ting.”