Ansøgninger

Hvad skal du vide om ansøgninger?

Det kan godt betale sig at sætte sig ind i ansøgningsproceduren og bruge lidt tid på argumenterne inden du sender den af sted. Gør det altid konkret i forhold til dit barn og argumenter.


Hvad kan jeg søge om?

Det afhænger helt af. hvad dit barn har brug for. I forbindelse med høretabet kan du for eksempel søge om:

  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Kurser
  • ½ friplads i vuggestue og børnehave og SFO
  • Betalt leje af ekstra CI til ferier i udlandet
  • Kurser i talesproglig udvikling, hvis kommunen ikke har tilbud
  • Hjælpemidler som fx vækkeur med vibrationer
  • Høretekniske hjælpemidler som FM systemer eller andre ting
  • Andre ting dit barn har brug for

I mange tilfælde søger du om at få dækket merudgifter. Kommunen skal dække de nødvendige merudgifter, der er til børn under 18 år som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.  Det er også en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.


Hvordan søger jeg?

  • Find ud af hvem der er din sagsbehandler i handicapcenteret eller familieafdelingen (det hedder noget forskelligt i kommunerne)
  • Ring til vedkommende og spørg til det område du søger indenfor- spørg hvad de ønsker viden om, så du kan målrette ansøgningen
  • Skriv ansøgningen i et dokument og send det skriftligt til din sagsbehandler
  • Undgå for mange telefonsnakke, der ikke bliver fulgt op skriftligt. Du står bedre, hvis du har kommunikationen på skrift. Det kan dog være en fordel at forklare ting i telefonen først og derefter sende det skriftligt.

Hvad skal jeg skrive i ansøgningen?

  • Du skal skrive dit barns navn og personnummer
  • Du skal skrive hvad du ansøger om
  • Du skal forklare hvorfor dit barn har brug for det, du ansøger om  inddrag relevant faglig viden fra audiologisk afdeling eller andre fagpersoner
  • Du skal –  i det omfang det er muligt, sende faglig opbakning med andre fagpersoner, der føler dit barn

Mettes 5 trin til ansøgninger:

  1. Beskriv barnets udfordringer
  2. Dokumentér udfordringer med udtalelser fra fagfolk
  3. Beskriv, hvad der skal til, for at barnet får mulighed for at klare sig som jævnaldrende
  4. Skriv altid kontaktpersoner på, som kan bekræfte behovet i ansøgningen
  5. Sæt jer ind i de hyppigste paragraffer, der bliver brugt til børn med høretab, og formulér din ansøgning, så den passer til paragrafferne.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får afslag?

Så skal du klage. Finde argumenter og forsøge igen.

Find ud af om det du søger om er bevilliget i andre kommuner og hvis det er, så er der en god sandsynlighed for at det kan føre noget positivt med sig at kæmpe for det.

Det kan tære på de mentale kræfter at slås med systemet. Så vægt dine kampe. Tag kampene der, hvor det har stor betydning ellers bliver du måske for slidt.

Men hovedreglen er: Et nej er ikke nødvendigvis et nej. Kun hvis du giver op.

Sådan er klagereglerne: 

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.


Hvem kan hjælpe mig?

Det er en god idé at orientere dig omkring de enkelte paragraffer og regler, så du kan referere til dem, når du skriver dine ansøgninger.

Der er mange forældre, der har stået i lignende situationer før dig, så et netværk af andre forældre i høreverdenen er guld værd.

Du kan altid spørge DUKH – Den uvildige konsulentorning på handicapområdet, til råds. De kan svare på spørgsmål om alt indenfor ansøgninger, klager mm. www.dukh.dk – Det er gratis at bruge DUKH.

Du kan bruge DUKH, når du:

  • mangler konkret viden om lovgivning og støttemuligheder
  • har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren
  • undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse
  • oplever at være kastebold mellem forskellige offentlige systemer
  • er utilfreds med en afgørelse i din sag og er i tvivl om mulighederne for at klage

Gode links til mere viden om ansøgninger, klager og sager:

Jeg fandt dette, skrevet af en fra DUKH. Nødvendige merudgifter:

“For et stykke tid siden talte jeg med en sagsbehandler i en kommune om begrebet “nødvendige merudgifter”, som anvendes i servicelovens § 41 (børn) og § 100 (voksne) som en af betingelserne for at modtage merudgiftsydelse. Sagsbehandleren sagde bl.a., at “her i vores kommune bevilger vi kun hjælp til absolut nødvendige merudgifter.” Det er mit indtryk, at man i nogle kommuner fortolker betingelsen for stramt. Der er ikke noget krav om i lovgivningen, at udgiften skal være absolut nøvendig – blot nødvendig. Det er også værd at bemærke, at f.eks. ferier og aktiviteter ikke i sig selv skal være nødvendige – blot normale eller almindelige. ”

Artikel: Hvad dækker begrebet nødvendige merudgifter over

Oversigt over merudgifter og paragraf 41 i Serviceloven: Merudgifter til børn

Jeg fandt dette, skrevet af en fra DUKH. Om kommunal rådgivningspligt: 

Kommunerne har pligt til at yde rådgivning til borgerne. Det fremgår af servicelovens § 10 – § 12. Alligevel oplever vi i DUKH med jævne mellemrum, at borgere henvender sig i DUKH for at få rådgivning, fordi de efter eget udsagn oplever at blive afvist i deres kommune, når de anmoder om denne ydelse. Det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen.
Lovgivningen ser i korte træk sådan her ud:
Efter servicelovens § 10 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning – også som et anonymt og åbent tilbud.
Efter § 11 skal kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge (herunder børn og unge med nedsat funktionsevne) kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.
Efter § 12 skal kommunalbestyrelsen sørge for tilbud om gratis rådgivning til voksne personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Der kan klages over et afslag på rådgivning. Se således retssikkerhedsvejledningens pkt. 188: “Rådgivning og vejledning betragtes som ydelser efter den sociale lovgivning. Klager over kommunernes afslag på anmodninger om rådgivning og vejledning kan derfor behandles efter klagereglerne i retssikkerhedsloven.”
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20693


Her kan du læse et par af de ansøgninger, jeg har skrevet og som er blevet bevilliget:

Familiekursus i Decibel: familiekursus pdf

Tabt arbejdsfortjeneste i Lovas børnehavetid: Tabt arbejdsfortjeneste Pdf

Jeg lægger løbende flere ind.