Om kognitiv terapi som led i sorgprocessen

Hvorfor har kognitiv terapi noget med dig, børn og høretab at gøre?

Det har det måske heller ikke. Men jeg havde selv glæde af at stifte bekendtskab med det. Hvis du er ramt af mange negative tanker og uhensigtsmæssige tankemønstre, følelser og handlinger, så kan det være en oplagt måde at komme ud af det på. For kognitiv terapi er en fremadrettet og meget målrettet metode, hvor du selv arbejder for at ændre dine tankemønstre. Det gode ved metoden er, at du kan bruge den i forhold til alle mulige situationer i sit liv. Også fremadrettet.


“Kognitiv terapi er ikke noget man  modtager – det er noget man gør”

Kognition betyder tænkning. Vores tanker, følelser, adfærd og krop påvirker hinanden. Situationer i sig selv bestemmer ikke, hvordan vi reagerer. Det gør derimod vores tanker om og fortolkningen af situationen. Vores følelser og adfærd og kropslige fornemmelser afhænger af, hvordan vi tænker om situationen. Derfor fokuseres der meget på tankerne i den kognitive terapi. Fordi tankerne har stor indvirkning på adfærd, følelser og kropslig fornemmelse.

Oplever du?

  • at fremtiden ser svær ud på grund af dit barns høretab?
  • mange negative tanker?
  • at du gør andre ting end du gerne ville?
  • dig hæmmet i forhold til, hvad andre tænker om dit barns høretab?
  • at det er svært at gøre det, du godt ved er det bedste for dit barn? (fx at give det høreapparater på eller være ude blandt andre osv.)
  • at det er svært at fortælle andre om dit barns høretab?

Så kan der være noget at hente i den kognitive tankegang for dig. Det er redskaber, hvor du selv arbejder med dine tanker.


Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk retning, der arbejder mod en forandring af tænkningen. Hovedtesen er, at tanker om omverdenen, personen selv og fremtiden er afgørende for følelseslivet og handlingerne. Når tænkningen er forvrænget, vil de såkaldte automatiske negative tanker opretholde ubehagelige følelser og uhensigtsmæssige handlinger.

Kognitiv adfærdsterapi fokuserer i modsætning til mange andre psykoterapeutiske behandlingsformer på nutidige symptomer frem for traumatiserende hændelser tidligere i livet. Som udgangspunkt er målet, at man indlærer nogle teknikker til at identificere og bearbejde de negative og irrationelle tanker, der medfører “unormale” handlinger som resultat af den måde, man tænker på.

Kognitiv terapi:

  • handler om nuværende problematiske situationer og negative automatiske tanker, der fastholder dig i en negativ spiral
  • er ikke fortid, traumatiske hændelser og relationer – det er fremtid
  • kræver at du arbejder med dig selv og dine tanker og mønstre

(kilde: Gyldendal.dk, Sundhedslex.dk og Psykiatrien Region Hovedstaden)


Sådan kan du starte. Sæt nogle mål og få hjælp:

Hvis du har mod på det, så prøv at skriv ned hvad dine problemområder er og hvilke mål du har. Det vil sige, hvor skulle du være, hvis du ikke skulle føle det var problematisk. Det kan give dig et overblik over, hvor du gerne vil hen og om du er i stand til selv at nå derhen.

Skriv dine problemer ned:

  • Jeg giver ikke altid mit barn høreapparaterne på
  • Jeg er bange for hvad andre tænker og det giver mig uro
  • Jeg føler mig udenfor i mødregruppen
  • Når jeg går på gaden undlader jeg at snakke med andre
  • Jeg taler ikke med mit barn som jeg gerne ville, fordi jeg er for ked af det

Bagefter skriver du sine målsætninger ned:

  • Jeg vil altid give mit barn høreapparater på – hver dag
  • Jeg vil bevare mit sociale liv selvom jeg er bange for hvad andre tænker
  • Jeg vil kunne møde andre uden at føle mig udenfor
  • Jeg vil være stolt af mit barn uanset at han/hun skiller sig ud
  • Jeg vil tale mere hver dag

Når du har gjort det, er du mere bevidst om, hvad der er din dagligdag nu og hvor du gerne vil hen.

Skriv derefter de tanker, følelser og handlinger ned, som fastholder dig i dine problemer.

  • Når jeg går ud af døren er jeg mest opmærksom på om andre kigger på mit barns høreapparater
  • Når mit barn ikke har høreapparater på, føler jeg mig gladere end når det har dem på
  • Når jeg er i mødregruppen tænker jeg kun på at mit barn er anderledes og de at de andre er lykkelige

Det er de tanker, følelser og handlinger du skal arbejde med. Måske kan du gøre det selv. Men det kan være svært. Måske skal du have nogle redskaber fra en kognitiv terapeut.


Det er sådan, du skal prøve at arbejde:

  • Alternativer: Er der andre måder, du kan tænke situationen på? Hvad ville du sige til en ven? Erstat de negative tanker med alternativer
  • Bevisførelse: Hvilke beviser er der for og imod dine tanker? skriv ned

Dem der ligger på mit barns høreapparater synes han er grim og tænker han ikke er ligeså god som andre børn –Har du beviser? Tror du virkelig de gør det eller er du bange for det? Alternative tanker- sætningen kan erstattes til: dem der kigger på mit barns høreapparater ved ikke hvad det er, jeg må fortælle dem det. Fortælle dem om hans gode muligheder på sigt. Jeg kigger også, når jeg ikke ved, hvad ting er.

Hvis du ikke kan erstatte de negative tanker, så prøv med afledning: skift fokus, tæl baglæns, læs en tekst osv. Bryd de negative tanker.


I bogen tal til mig nu – kom godt igennem når dit barn har et høretab, fortæller jeg om, hvodan psykologen Jakob hjalp mig med at lave, mål og bryde mine negative tanker.


Øvelser:

1. Alternative tanker:

  • Udvælg en situation, hvor du oplevede humørskift eller forværring i negativ retning. Beskriv så præcist som muligt den situation, der gik forud for humørskiftet.
  • Beskriv de negative tanker, som situationen gav. Noter det.
  • Noter hvad du følte og mærkede i kroppen.
  • Beskriv hvad du gjorde.
  • Forsøg at finde et alternativ og en mere hensigtsmæssig tanke og skrive den ned.
  • Noter hvad den alternative tanke gør ved dine følelser og tanker.

Formålet er ikke at du kan lade de negative tanker være med det samme. Formålet er at du bliver bevidst om at dine egne tanker styrer dine følelser. Jo mere du øver dig. Jo bedre vil du få det.

2. Adfærdseksperiment

  • Udvælg en situation, du gerne vil være bedre til at tackle. Beskriv den.
  • Identificer dine negative tanker i situationen.
  • Udtænk et eksperiment, hvor du afprøve dine tanker- Fx at reagere og udtrykke dig anderledes.
  • Beskriv hvad det gjorde at du handlede anderledes end du ville have gjort uden eksperimentet.

Fx: Situation: Jeg kan ikke tage i mødregruppen, fordi jeg er for ked af det, og de synes nok ikke jeg er god nok i forhold til dem. De vil kigge mærkeligt på høreapparaterne. Jeg bliver hjemme.

Eksperiment: Jeg tager af sted og snakker med.

Måske resultat: Jeg blev faktisk glad af at snakke med andre. De forstod mig måske ikke, men de var søde og der var ingen, der kiggede mærkeligt på mit barn. Jeg havde faktisk mere energi, da jeg gik hjem.


Søg hjælp hvis du hænger fast i negative tanker, som påvirker dig selv og dit barn.


Husk der er forskel på alle psykologer!

Tænk på at…

  • Lave et kemi-tjek inden du går i gang og giv ikke op, hvis det ikke fungerer med den første.
  • Spørg evt ind til, hvad han/hun tænker om dine problemstillinger og målsætninger og lad vedkommende give et par eksempler i telefonen inden på, hvordan han/hun kan hjælpe dig.
  • Lav en liste over de negative tanke/handlemønstre du er opmærksom på, du har eller lav alternativt en liste over de følelser du har, hvis du ikke kan skrive de andre ting ned.
  • Aftale med dig selv, at det er ok at stoppe efter en gang, hvis du ikke føler, der er kemi. (Jeg var igennem 4, før jeg fandt den perfekte, der hjalp mig på 5 gange)