Det siger præsten – om sorg og krise

Mennesker der oplever sorg, står ofte i en situation, hvor de mister følelsen af kontrol. For mange føles det ukendt, selvom det faktisk er et grundvilkår i vores liv. At der er ting vi ikke kan styre.

Vi kan styre om vi spiser økologisk og dyrker motion, men ikke om vi får et barn med et handicap eller ej. Det er et kontroltab vi ikke har i vores bevidsthed til daglig og derfor slår det hårdt.

Når vi mister kontrol, så forsøger vi at finde mening med det utrygge. Det er derfor, mange oplever alle de eksistentielle spørgsmål dukker op i en sorgperiode.

Hvorfor? Hvad er meningen? Har jeg gjort noget forkert?

Vi forsøger at finde de knager, som vi kan hænge vores følelser op på. Vi forsøger at få en smule magt over situationen ved at opnå en slags forståelse.

Vores sorger og glæder hænger sammen. Vores sorger og glæder skærper sansen for livet og det er en af grundene til, at begge dele giver mening. Der hvor man bliver ramt af både lykkelige eller ulykkelige begivenheder, mærker man livet på en anden måde.

Rammerne for livet bliver større, når man har været i sorg og krise. Man er igennem en masse tanker, som giver mulighed for at udvide sit liv

For mange giver det en frygt og usikkerhed, at meningen med livet bliver sat på prøve, når der sker noget uventet. Men måske er det også på det tidspunkt, man virkelig oplever, at meningen med livet grundlæggende er én ting: At elske. Det er den højeste mening. Og i kærligheden er der ingen frygt.

Når man får et barn som har særligt behov for en, så får man muligheden for at omsætte sin kærlighed i højere grad, fordi det barn har brug for mere end andre børn måske ville have. Det er ingen trøst i situationen. Men det kan måske give mening senere, når man kigger tilbage. Måske opdager man dér, at det svære og hjerteskærende i ens liv også bragte en tættere på at mærke, hvad kærlighed er.

Det kan give håb og ro, hvis man kan finde ro i at den ypperste mening med livet er at elske. Det sætter os fri til ikke at stræbe efter en mening som vi ikke kan opnå med et barn der har særlige behov. Det tvinger os til at give lidt slip på vores ideer om, hvor det var, vi troede vi skulle hen i vores liv.

Det tvinger os væk fra vores forestilling om egen kontrol over eget liv. Og måske giver det så fornyet mening for os, at vi er mennesker og ikke Gud: At vi altså grundlæggende ikke kan bestemme over livet, men som må tage imod det; hvad end det så er, vi får.

Kan man bruge en præst i en sorgproces, selvom man ikke er troende?

Ja det kan man godt. Folk kommer til mig for at tale om sorger, bekymringer og angst, og om de tanker, der dukker op, når man bliver ramt af det uventede, det der vælter ens verden omkuld.

Indimellem hører jeg mennesker sige, at de ikke ved, om de tror nok til at komme i kirken og hos præsten til en samtale. Men jeg tænker ikke på tro, som en præstation, sådan forstået at man kan tro meget – eller tro lidt. Tro kan ikke måles eller vejes, og derfor kan vi heller ikke afgøre, at nogle er meget eller lidt kristne. Skillelinjen mellem tro og håb er sommetider også hårfin.

Mange tænker måske ikke over, at de kan bruge en præst til sorgarbejdet. Men det kan de.

Alle kan gøre brug af en sjælesorgsamtale, uanset hvad der gør ondt i livet. Man tager bare kontakt og siger man har brug for en samtale. En præst er ikke en terapeut , og man indgår ikke i et behandlingsforløb i en kirke. Men man møder præsten som et medmenneske, der har stor erfaring med at møde mennesker i livets yderpunkter, hvor noget brænder – eller brænder på.

Præsten er vant til at overveje spørgsmål om mening og afmagt, og præsten er vant til at tale med mennesker om livets sorger og glæderPræster kan hjælpe med at perspektivere livet og det at livet kan forme sig anderledes end man havde troet.

Line Bjørn Hansen er sognepræst

Line bjørn