Om jalousi og misundelse på andres børn – og hvordan du håndterer det

Først er det vigtigt at pointere, at det er ganske naturlige følelser. De opstår ofte i den periode, hvor man ikke selv har gennemlevet sorgen, og derfor ikke er nået til den dybe accept af det nye livsvilkår. At barnet har et høretab og ikke er som alle andre børn.

Jalousi og misundelse over andres perfekte børn kan sidestilles med den barnløse, der ikke kan holde ud at se barnevogne og gravide maver eller den enlige som har svært ved at se på forelskede par rundt omkring.

Det handler om, at man bliver konfronteret med det, man ikke selv har, og som man ønsker sig.

For de fleste vil jalousien forsvinde i takt med, at man lærer sit eget barn at kende og finder ud af, at det er præcis, som det skal være. Høretab eller ej.

Jalousi handler ikke om, at man ikke vil andres børn eller ikke under dem deres børn, men om at man bliver konfronteret med sin egen smerte.

Det kan være fristende at holde sig væk fra situationer, hvor man bliver konfronteret med den smerte, men det er ikke løsningen. Vi risikerer nemlig derved, at vi kommer væk fra andre ting, der er vigtige for os, når vi prøver at undgå smerten. Det kan eksempelvis være det sociale samvær i mødre gruppen. At få erfaringer med, at barnet er mere end sit høretab, når vi ser det i samspil med de andre børn. Vi risikerer at gå glip af, at finde ud af, at verden stille og roligt kan åbne sig op igen.

Men selvfølgelig kan der være situationer i en periode, hvor du har brug for at lytte til dig selv og fravælge ting, som gør dig mere ondt end godt.

Her kan det være en god idé at spørge sig selv:

  • Hvad har jeg brug for lige nu?
  • Hvorfor vælger jeg til og fra lige nu?
  • Tager jeg udgangspunkt i mit behov eller andres?

Du kan både melde fra ting, fordi du har brug for pusterummet og så er det selvomsorg, men melder du fra på grund af frygt for at mærke din egen smerte, så vil det sjældent gavne dig på den lange bane.

Vi er så trænet i, at give andre omsorg, men det kan være sværere at finde selvomsorgen frem. Det er heldigvis den samme mekanisme, så du kan hjælpe den lidt på vej ved at spørge dig selv, hvad du ville gøre for din ven i en tilsvarende situation, og se om du kan give dig selv lidt af det. Du kan sammenligne behovet for selvomsorg med behovet for, at du selv tager iltmasken på i et fly, før du giver andre masken på. Du skal have et sted at hente overskuddet fra.


Anne-Dorte Krog Gausbøl er selvstændig psykolog i www.actklinikken.dk

_billede