Om offerrollen – og hvordan du kan gå udenom

Faldt over det her citat i bogen Tal til mig nu – kom godt igennem når dit barn har et høretab – og jeg har stadig debatindlægget i den mappe, hvor jeg løbende har samlet stof til reflektion.

“Jo mere jeg læste og tænkte, jo mere gik det op for mig, at Lovas lykke ikke var afhængig af, om hun havde et høretab eller ej, men om hvordan hun tacklede det.

”Man er ikke offer for sit handicap, men den måde, man tackler det på,” stod der i et debatindlæg i et magasin.

Jeg markerede sætningerne med gule streger og faldt i staver, mens jeg tænkte over, hvor rigtigt det var. Og det gjaldt jo også mig selv. Jeg var ikke offer for at have fået et barn med høretab, men for måden, jeg valgte at håndtere det på.”

Derfor er Lova og jeg her i dag! Jeg valgte at håndtere det udenom offerrollen.

Men jeg følte mig som et offer i starten. Ingen tvivl om det. Jeg var så ked af, at lige præcis jeg og mit barn var gavnet her. Men den tankegang gjorde ikke noget godt for mig. Det var først, da jeg begyndte at komme videre og tænke på, hvordan jeg kunne klare den nye situation, at sløret og offerrollen ikke blev en ting livsledsager.

I dag er offerrollen meget langt fra min tankegang i forhold til høretabet.

Og Lova er vokset op med den indstilling. Ikke som noget påtaget. Men som en naturlighed. Man er, den man er. Man kan, det man kan. Det er præcis, som det skal være.

smukke Lova