Det SKAL du vide om viden

Spørgsmål der gør dig i stand til at tage stilling til viden om høretab

Hvad mener du med viden?

Når jeg snakker om viden, så mener jeg den viden, der handler om, hvordan dit barn med høretab udvikler sig bedst muligt talesprogligt og socialt.


Hvorfor skal jeg vide noget om viden – er viden ikke bare viden?

Nej viden er ikke bare viden. Den viden, der er på alle områder, kan deles op i erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden – altså videnskabelig viden. Erfaringsbaseret viden kan være meget forskellig fra person til person og handler meget om, hvad den enkelte synes og har oplevet. Den viden kan ikke altid overføres til andre, fordi det er en personlig erfaring. Den forskningsbaserede viden tager udgangspunkt i videnskab og åeger derfor på, hvad man helt statistisk set kan regne med. Den viden kan overføres til andre målgrupper, der ligner dem i undersøgelsen. Og her er den sidste sætning vigtig. Videnskab kan selvfølgelig kun overføres, hvis målgruppen er den samme.

Noget erfaringsbaseret viden kan være helt ok at skæve til, fordi det ikke har store konsekvenser, om man afprøver det ene fremfor det andet (det kan være tips og tricks i hverdagen, eller hvordan man bedst håndterer sin sorg eller tanker osv.), men med andre ting kan det være problematisk udelukkende at skæve til erfaringer, fordi den udvikling, man ønsker for sit barn, i så fald ikke sker som ønsket. Det gælder fx hvordan man bedst muligt sikrer den talesproglige udvikling hos barnet. Alle fagprofessionelle bør basere deres vejledning til forældre til børn med høretab på baggrund af videnskab.


Hvad er en videnskabelig undersøgelse?

En videnskabelig undersøgelse er noget, der er dokumenteret, og noget der er evidens for. Evidensbaseret viden er videnskabeligt dokumenteret ved artikler, som er bedømt og fundet videnskabeligt redelige af andre og uvildige fagfæller. Når man snakker om evidens, handler det om , at der skal være evidens for den behandling, der gives til patienter. Evidens handler om videnskabelig dokumentation og om at finde årsagssammenhænge. Hvad virker, hvad har ingen virkning, og hvad har eventuelt negative, utilsigtede virkninger. Og det kan man bruge, når man skal behandle børn med høretab og sikre dem den bedst mulige udvikling mod det bedst mulige talesprog. Det vil sige, at man ved at skæve til videnskaben i forhold til at sikre det bedst mulige talesprog kan regne med at resultaterne af undersøgelserne – også når det gælder andre børn med samme vilkår og  i samme situation


Hvorfor skal jeg være på vagt overfor viden?

Når du får viden om børn med høretab og deres sproglige udvikling sker det fra et hav af forskellige kilder. Det kan være fra læger og audiologopæder på de audiologiske afdelinger, fra pædagoger og talehørepædagoger eller konsulenter i kommunen, dine venner, forældre i netværksgrupper, gennem bøger og fra det store online univers på nette, hvor kilderne igen er helt forskellige. Den viden, du hører og læser om, kan være med udgangspunkt i enten erfaring eller videnskab, og den kan omhandle helt forskellige målgrupper; børn med eller uden andre vanskeligheder, børn der er har fået høretabet efter eller for de fik et sprog, børn, der er blevet behandlet med høreapparater tidligt eller sent i deres liv osv osv. Det er vigtigt for dig at få afdækket, hvad det er for en viden, du står med, inden du bruger den. Du skal være bevidst om, hvilken viden du bruger i forhold til dit barn. Det er ikke sådan at den ene altid er bedre end den anden, men du skal være bevidst om, hvilken viden du får, og hvilken kategori den hører til.


Hvad er den bedste viden?

Den bedste viden afhænger selvfølgelig af, hvad du skal bruge den til. Har du brug for et godt råd til at få høreapparatet til at sidde fast, så er det bare med at række ud efter andre folks erfaringer. Men mit klare mål for denne side er, at du forstår, at hvis du går mod et mål om det bedst mulige talesprog for dit barn, så er der viden, der deler sig i både erfaringer og videnskab. Og her er det være afgørende for dit barns udvikling, at du er klar over, hvilken viden du modtager fra dem omkring dig, og hvad du overfører til dit barn. Når det handler om fagpersoner, så vær bevidst om; baserer de deres vejledning på tidligere erfaring fra børn med høretab, eller har de dokumentation og evidens for deres vejledning? Du bør stoppe op, hvis de professionelle omkring dit barn udelukkende henviser til erfaringer og plejerholdningen: ”det har vi gjort i mange år” eller ikke-videnskabelige rapporter fra diverse institutter. Alle professionelle bør basere deres vejledning på dokumenteret viden og evidens.


Disse spørgsmål kan du stille til den viden, du bliver præsenteret for af kilder på nettet eller af fagpersoner:

  • Hvor stammer den viden fra?
  • Er det erfaringer eller er der litteratur der bakker den viden op?
  • Hvilken litteratur er det? Rapporter, bøger eller videnskabelige artikler, der er peer reviewed?
  • Hvilke børn deltog i undersøgelsen? kan de sammenlignes med mit barn – er vilkårene de samme? (vilkår der er afgørende kan være: hvornår barnets høretab er opdaget og behandlet, hvilken optræning er der givet osv.)

Hvordan skal jeg finde den viden, jeg har brug for?

Det bedste udgangspunkt er altid at snakke med de fagfolk, der er tættest på jer. Det kan være på audiologisk afdeling eller de foreninger, der varetager interesserne for børn med høretab. Decibel – Landsforeningen for børn og unge med høretab eller Høreforeningen. Der kan også være gode fagfolk i kommunerne, men du kan ikke være sikker, at kommunernes fagfolk er opdateret på den nyeste viden. Det kommer helt an på, hvor ofte de har børn med høretab, og hvordan deres indstilling til at arbejde med ny viden har været og er. Der er også masser af viden på nettet, og her kan du for eksempel finde en masse god faktuel viden om høretab og høreteknologi. Du kan også skøve til den litteratur, der ligger her på siden.


Hvor ofte skal jeg tage stilling til viden?

Det hårde og lidt uoverskuelige men klare svar er : Hele tiden.