OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Forældresupervision gav pote

Vi fik simpelthen muligheden for at få Sylvia Rotfleisch hjem og blive superviseret efter at det var gået i koks hos talehørepædagogen i torsdags. Vi takkede ja.

Det var FANTASTISK.
Lige nu er jeg helt blæst af alle de indtryk og snakke vi havde og før jeg skriver noget om det må jeg lige samle mine tanker og noter.
Men flere ting hun sagde bed sig hurtigt fast i mit hoved- jeg er jo mor…
– at Lova var fantastisk sprogligt
– at hun var lærenem og fulgte den helt normale sproglige udvikling for normalthørende børn
– at alle kunne blive som hende hvis børnene fik de muligheder Lova har haft
– at hun syntes vi arbejdede meget flot med hende

Vi fik meget feed back, for som hun sagde “jeg er her ikke for udelukkende at klappe jer på skulderen, det bliver Lova ikke bedre af, jeg skal give jer redskaber og forståelse for hendes videre udvikling” – og det er jo så rigtigt! En af de ting jeg virkelig blev obs på er at vi skulle være bedre til at hjælpe Lova med at differentiere mellem de sproglyde som hun har svært ved, sikre os at hun hører forskel, fx tttt og dddd-(tak og ikke dak) kkk og ggg – vi fik redskaber til at fokusere på den differentiering og efter 1 time havde Lova sagt samtlige af de lyde vi syntes var hendes svage punkter….

Der var også ting som vi fik at vide som det virkelig undrer mig at vi ikke er blevet fortalt- ting omkring udvikling af sprog, vokaler og konsonanter mv- men det er en længere historie.
Det vigtigste budskab var vel at alle børn har mulighed for at blive så gode- men at det kræver høje forventninger og rigtige valg. Og lige for at slå en sidste ting fast.

Posted in Forældrenes rolle, Gamle indlæg 0-3 år, Talesproglig udvikling and tagged , .