Foreninger, organisationer og institutioner

Jeg holder foredrag og oplæg for forældre og pårørende og fagpersoner.

“Kom godt igennem – når livet vender på hovedet” er et foredrag, der sætter fokus på at blive overrumplet af livets ukontrollerbare væsen, fordi man får et barn med et handicap. At begive sig af sted i en rutchebane, hvor destinationen er ukendt, og hvor mangel på kontrol fylder alt i starten. Fra den nye destination skal man så forsøge at finde – ikke tilbage men – hen til noget nyt. I foredraget bliver der lagt vægt på emner som sorg, krise, fordomme, relationer, forbudte følelser, viden, netværk samt det at være en rollemodel for sit barn, at blive en del af systemet og gennemgå en personlig udvikling i takt med at den nye situation bliver et livsvilkår.

Min datter blev født døv, og derudover har jeg to normlthørende drenge. Mine foredrag tager udgangspunkt i min viden og mine erfaringer omkring at ryge helt ned i det dybe sorte hul for derefter at gå fra krise til livsvilkår.

Jeg er kendt for ærlighed, humor og for at skabe masser af reflektioner hos publikum. Min mission er at gøre en forskel – med ord.

Jeg er forfatter til Bogen ‘ Tal til mig nu’ der tager læseren med igennem rutcheturens mange emner, bekymringer og dilemmaer. Bogen blev en mediesucces lige efter udgivelsen og blandt andet været i:

Politiken, Aftenshowet, Go´Morgen Danmark, TV2 Lounge, P1, P4, Villabyerne, Gladsaxebladet, Hvidovre lokalalavis, ALt for damerne, Magasinet Sundhed og Hørelsen.

Kristeligt Dagblad lagde et boguddrag på avisens hjemmeside dagen efter udgivelsen. Artiklen var den mest læste på hele avisens side i en hel uge.


Mail: skrivtil@mettebau.dk

Telefon: 25622542

_HEY8248