OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nu kommer lyden ud

Lova har ret meget lyd på i øjeblikket hun siger sådan en bestemt tone som hele tiden kører op og ned- her til aften havde den været så konstant hele dagen at vi faktisk var helt trætte i hovederne. Men det er bare super fedt at høre nye lyde fra hende.

Hun reagerer på mange lyde nu- vi kan rigtig godt mærke at hun var til indstilling i går- hun vender hovedet på selv små lyde. Hun er også lidt mere forbeholden og holdt sig i dag tæt ved far, hvis nu der skulle komme nye uopdagede lyde. På et tidspunkt skramlede et stoleben mod gulvet- det larmede og Lova så mærkelig ud i hovedet- Jeg viste hende stolebenet og rykkede stolen flere gange for at vise hvor lyden kom fra- det accepterede hun og så var det som om lyden var knap så skræmmende og irriterende. vi har indtryk af at det er de lyde hun ikke ved hvad er, der kan være irriterende.

Gode lege i øjeblikket er kufferten med bondegårdsdyr (sikkert hit) – at tegne cirkler og prikker med lyd på – læse bøger og spille med instrumenter.

Posted in Gamle indlæg 0-3 år, Talesproglig udvikling and tagged , , .